Hvad er foreskellen på en professionel vaskemaskine og en husholdningsmaskine fra en electronik gigant?

Der er nok mange der spørger sig selv “hvorfor give 20.000 – 30.000 kr. for en professionel vaskemaskine, når man i en af elektronik-gigant/hårdehvidevare butikkerne kan købe en vaskemaskine, som har vundet “bedst i test” og det hele for en 1/10 af prisen?” …Tja det er jo et godt spørgsmål og der er også mange gode svar:

Vaskemaskinens kapacitet

Jeg ser, når jeg kigger lidt rundt på de forskellige maskiner, at husholdningsmaskiner er opgivet til at have urealistisk høje kapacitetsværdier f.eks 12 kg’s kapacitet. Men de oplyser næsten aldrig hvor stor tromlevolumen faktisk er og det er der en god grund til, fordi så falder det til jorden med et brag. At opgive en vaskemaskines kapacitet i kg er meget, meget flydende, fordi det kommer an på, ved hvilke “fyldningsforhold” man opgiver kg antallet. F.eks så jeg en LG FH495BDS2 husholdningsmaskine være opgivet til 12kg , men med en tromlevolumen på kun 77 liter dvs. at ved fyldningsforhold 1:10 er det kun en 7,7 kg maskine. Grandimpianti’s GH10 er en 10 kg’s professionel vaskemaskine og har en tromlevolumen på 96,8 liter altså er det en 9,68 kg’s maskine ved fyldningsforhold 1:10 . Så det er vigtigt altid at sammenligne på den rigtige måde. 

Forskel i materialer og byggekvalitet

Materialerne som er brugt til at bygge en professionel vaskemaskine er meget anderledes end dem der er brugt i husholdningsmaskiner i dag. En dag skulle jeg skifte varmelegeme på en HotPoint husholdningsmaskine og opdagede til min overraskelse at det hele var lavet af plastik, selv remhjulet, var af plastik og selvfølgelig også karet osv. Det er jo helt klart at det ikke holder ret længe. Selve tromlen var heller ikke af rustritstål, men en eller anden billig legering. I en professionel maskine derimod , er kar og tromle af rustritstål, som er langt mere holdbart og ikke giver afsmitninger på tøjet. Generelt er materiale valget af langt højere kvalitet på en professionel maskine i forhold til en husholdning. Det gælder også motor, print osv. Og i det hele taget muligheden for overhovedet, at kunne servicere og reparerer maskinen. Husholdningsmaskiner i den billigere ende er lavet til at købe og smide væk efter måske kun 2000 drifttimer

Centrifugeringshastighed og slidtage

“Jamen, husholdningsmaskinen centrifugerer med 1600 rpm. og den professionelle kun med 1200 rpm. så er husholdningen jo bedre” ……hmm, nej ikke rigtigt. Fordi for det første handler det ikke alene om omdrejningshastigheden, men snare centrifugal kraften som måles i G og når man har en lille tromle på måske kun 50 liter, som køre 1600 rpm. udvikles der bare ikke ligeså stor G-kraft , som når du har en tromle på f.eks. 90 liter, som køre 1200 rpm. Det er lidt lige som at stå på en karrusel, hvor trækker tyngdekraften mest i en? inde på midten eller ude ved kanten? 1600 rpm er i øvrigt ikke så godt for baglejet og pakdåsen – som ikke (især pakdåsen) holder ret længe, når der køres så høje omdrejninger.

…….artiklen fortsættes

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *